Generalforsamling 2024
Årsberetning for Ølholm Antenneforening 2024.
Jeg vil lige starte med at vise, se der er kun 2 sider i år, nuvel lettere tætskrevne, men håber ingen når at falde i søvn i år.
Endnu engang er der gået et år siden vi sad her sidst, som tiden dog løber.
I mellemtiden er fjernvarmen for alvor kommet til byen og det har antenneforeningen været lettere præget af, et er at byen bliver gravet op hvor der har været nogle uundgåelige overgravninger af vores kabler, men nu er afkoblingen af gassen så også påbegyndt, og det har ligeledes allerede givet de første afbrydelser pga. yderligere beskadelser af vores kabler, men generelt set må vi sige, at skadesforvolder har været fair og gode til selv at melde ind til dk-tv, vores service partner, om skaderne og derfor har vi relativt hurtigt fået udbedret kablerne igen, så vi ikke har været uden tv og internet ret længe.
Lidt nyheder fra vores udbyder:
Fra oktober måned sidste år har det været muligt at tilkøbe/leje en streamer fra youSee, det er en dims man kan sætte op i tv’et og dermed har man pludselig en youSee boks indbygget i sit tv, hjemme giver den ikke så meget mening, men i et sommerhus, i en campingvogn eller især på et hotel rundt omkring, flytter hele ens tv-pakke, inklusiv ens evt. andre tjenester pludselig med. Streameren skal naturligvis tilkobles internettet på den lokale position. Den koster 30 kr. / mdr.
Wifi next generation, eller bare mesh.
Kært barn har som bekendt mange navne, men det virker faktisk.
Oplever man at internettet bliver langsommere når man går i soveværelset, eller går for sig selv på toilettet, så skyldes det sikkert at wifi dækningen er svag i disse rum, præcis her kan et mesh system hjælpe til. Mesh princippet er som sådan ikke et nyt koncept, men nu har youSee lanceret deres egne mesh system som spiller direkte sammen med deres modem, altså det modem vi, forhåbentligt alle sammen, har stående derhjemme i forvejen, dermed er første node allerede i huset. Princippet er at man får flere sendere derhjemme, og dermed en bedre dækning. Har man 1. sal på dit hus oplever man meget ofte at internettet er dårligere deroppe, også her kan et mesh system hjælpe til. youSee har lanceret at har man 1000 Mb forbindelsen til nu 269 kr. / mdr, så er mesh systemet gratis at få med, har man en lavere hastighed så koster det 19 kr. / mdr per enhed man har brug for, ofte er 1 ekstra enhed nok til et mellemstort hus, overvej det hvis I oplever at internettet driller derhjemme.
En lidt kedelig nyhed, vores kære udbyder har valgt at stoppe oprettelsen af nye e-mail adresser…………. altså dem der ender på @tuknet.dk, det er for bøvlet for dem at administrere, og derfor er det stoppet. Personligt må jeg sige at, jeg har ikke selv en @tuknet.dk adresse, og hvorfor så ikke det, jo for det har hele tiden været velkendt at flyttede man en dag fra @tuknet området, så ville den adresse blive lukket, og jeg tør ikke tænke på hvor mange steder min mail adresse står noteret. Så i bund og grund forstår jeg godt godt youSee, dermed……… skal I have en ny mail adresse så vil jeg bestemt anbefale at man kigger efter en udbyder på nettet, der findes måde nogen der tilbyder mail adresser gratis (med nogle reklamer) samt noget der koster et par kr.
Lidt ændringer i vores pakker, fra 20/3 mister vi VH1 og Disney Jr i fuldpakken, altså den faste fuldpakke, youSee har så valgt at lægge Nich Musik ind i stedet for VH1, men i bund og grund mister medlemmer med en alm. Fuldpakke 1 kanal, igen igen igen vil jeg anbefale at man overvejer om en bland-selv pakke, enten mellem eller fuld, ikke kunne være et bedre og måske også billigere alternativt, har man allerede en eller flere stramnings tjenester, så giver bland-selv for alvor mening, overvej det helt bestemt.
Og endeligt, priserne, vi har været lidt inde på internet priserne, og jeg har kigget lidt på dem, vi har virkelig billige priser, vi har som bekendt 200Mb til 229 kr, en 300Mb til 249 kr samt en 1000Mb til 269 kr, den hvor man har mulighed for at få mesh systemet med gratis, tager man udgangspunkt i 1000Mb forbindelsen, så har jeg undersøgt på nettet, så koster det 100 kr om mdr at have som en konkurrent, nuvel ret skal være ret, flere af dem er med 1000Mb upload, hvor vores ”kun” er 100Mb, kan dog udvides til 500Mb for 20 kr ekstra i mdr, men summa er blot, vi har enormt billige internet priser, og oplever nogen problemer så sig endelig til, os og youSee er til for at hjælpe til.
Apropos priserne, tv-pakke-priserne, jeg gider ikke forklare, undskylde eller retfærdiggøre hvorfor priserne stiger, fodbold, inflation osv, vi kender parametrene alle sammen.
Men…. jeg skal ikke allerede nu afsløre vores forslag til 2024 priserne, men jo de kommer til at stige, jeg vil blot stille et lille sammenlignings regnestykke op for Jer.
Jeg kan afsløre at grundpakken (som er præcis den samme hos youSee selv), vil komme til at koste 109 kr mindre i mdr gennem Ølholm Antenneforening, og fuldpakken (std eller bland-selv, det er et fedt), 134 kr mindre i mdr, det er en besparelse på henholdsvis ca. 1300 og 1600 kr om året, hvilket jeg synes er ret meget, hvordan kan vi så det, jo det er jo netop fordi vi køber samlet ind hos youSee igennem TukNet, så kan det betale sig, det mener jeg bestemt godt det kan.
Det var alt hvad jeg havde fundet frem til Jer her i aften.